DATARUMMET | 01
#1 OpenLaw - ny Karnov-konkurrent?
Hvad?
Nej - du læste ikke forkert - det her handler ikke om OpenClaw, som sidste måned trak overskrifter verden over.
Det handler i stedet om Foreningen OpenLaw - et almennyttigt initiativ, der vil indeksere og gøre 30.000+ danske domme og afgørelser frit tilgængeligt - noget som i dag reelt kræver en Karnov-licens.
Hvem?
Det er David Manniche (stifter af Juris Legal og Juris AI - et dansk legal tech-værktøj, som vi forresten anbefaler at prøve) og Simon Paag, stifter af Spinnaker Nordic, som står bag projektet med opbakning fra Danske Advokater. JURAI er netop blevet en del af OpenLaw-projektet, som forresten søger studentermedhjælpere - værd at tjekke ud!
Hvorfor?
Som studerende har du Karnov-adgang gennem universitet, og potentielt også gennem din arbejdsplads, men efter endt studie koster den adgang dyrt (dog primært for din arbejdsgiver) - for eksempel koster en Karnov KAILA licens dig ca. 50.000,00 kr. om året. OpenLaw kan derfor i fremtiden blive et gratis open-source alternativ til Karnov og demokratisere adgangen til danske afgørelser og lovsamlinger.
Når vi alligevel taler om alternativer til Karnov - har du husket at tilmelde dig til vores event med Pandektes d. 26. marts?
#2 DeepFakes - Hvem ejer din identitet?
Hvad?
Deepfake-lovforslaget, som i 2025 gav Danmark stor medieopmærksomhed, har for nuværende en forventet ikrafttrædelsesdato d. 1. juli 2026. Der er tale om to nye bestemmelser i ophavsretsloven, som supplerer EU's AI Act, som kun stiller krav om såkaldt "mærkning" af deepfakes. De nye bestemmelser går skridtet videre og indeholder materielle rettigheder og håndhævelsesmuligheder. Lovforslaget har for nylig mødt stor modstand fra interesseorganisationen, VideoGamesEurope.
Hvem?
Lovændringen er fremsat af Kulturministeriet og indeholder følgende tiltag:
§ 65a beskytter kunstnere og performers mod AI-genererede efterligninger af deres optræden.
§ 73a beskytter alle fysiske personer mod offentliggørelse af deepfakes af deres ansigt, stemme og krop uden samtykke. Beskyttelsen gælder i 50 år efter døden. Det er lovligt at lave en deepfake - men ulovligt at dele den.
Hvorfor?
De nye regler er relevante inden for immaterial-, straffe- og IT-ret og åbner potentielt op for nye områder af fagene. Deepfakes bidrager i stigende grad til spredning af misinformation og bedrageri verden over. Danmark er som de første i verden desuden med til at sætte en standard for, hvad det vil sige at råde over sin egen identitet i en AI-drevet verden.
#3 Legal Tech er big business: Legora rejser 3,8 mia. kr.
Hvad?
Den 10. marts 2026 annoncerede Legora en investering på 550 millioner dollars ved en værdiansættelse på 5,55 milliarder dollars. Legora er én af to platforme der i øjeblikket dominerer markedet for AI-værktøjer til juridisk arbejde - den anden er amerikanske Harvey. Begge platforme er bygget specifikt til juridisk research, dokumentgennemgang og kontraktudkast. Harvey har indtil videre siddet stærkt på det nordamerikanske marked, hvilket Legora nu vil forsøge at ændre på.
Hvem?
Legora startede som svensk legal tech-startup og bruges i dag af over 800 advokatfirmaer og juridiske afdelinger globalt. På internationalt plan er Legora integreret hos titanerne White & Case og Linklaters, og herhjemme indgik Gorrissen Federspiel i 2025 et partnerskab med Legora.
Hvorfor?
Nogle af verdens største advokatfirmaer investerer i både Legora og Harvey. AI-platformene er relevante at kende - potentielt fordi de allerede findes hos din nuværende arbejdsgiver, eller måske fordi de inden længe bliver integreret. Du kan blive meget klogere på Legora her: https://legora.com/
(Kromann Reumert er forresten den nyeste i rækken af danske advokatselskaber, der har valgt Harvey).
#4 Tysk dom - Prompts er ikke nok til at eje dit AI-indhold
Hvad?
En byret i München afsagde i februar dom i en sag om ophavsret og konkluderede, at AI-genererede billeder ikke automatisk er ophavsretligt beskyttede, uanset hvor detaljerede eller mange prompts der er brugt. I sagen brugte en tysk mand AI til at lave tre logoer til sin hjemmeside. Logoerne blev derefter kopieret og brugt i anden sammenhæng, og manden sagsøgte derfor for ophavsretskrænkelse. Sagen minder til dels om en tjekkisk sag fra 2024, hvor en ret i Prag fastslog, at prompts skal sidestilles med idéer - og at idéer aldrig er ophavsretligt beskyttede.
Hvem?
Dommen er afsagt af Münchens byret og bygger på EU-Domstolens faste praksis om, at et værk skal afspejle ophavsmandens personlighed gennem frie kreative valg. Princippet gælder på tværs af EU - herunder også i Danmark, og dommen er interessant, fordi flere virksomheder nu benytter sig af AI-genereret materiale og logoer ifm. markedsføring af deres produkter og ydelser.
Hvorfor?
Dommen fastslår, at hvis du bruger AI til at generere indhold ifa. billeder, tekster eller præsentationer, så ejer du med stor sandsynlighed ikke indholdet, bare fordi du har lavet prompten. Den tyske sag er særligt relevant inden for immaterialret, idet IP-rettens helt grundlæggende spørgsmål - hvad kan beskyttes, og hvem ejer det - skal genbesøges i en verden med AI.
Hvis du synes IP og AI er interessant, så anbefaler vi stærkt at følge advokat Jakob Plesner Mathiasen på LinkedIn - så er du sikker på at være opdateret på de nyeste tiltag på området. Det er selvfølgelig også Jakobs opslag på LinkedIn, som har inspireret dette nyhedsbrevs sidste afsnit.
Lyst til at blive notificeret om næste udgivelse af Datarummet? Tilmeld dig nyhedsbrevet nedenfor!
